Georg Pagh Møller stiftede Krydsfinér-Handelen A/S d. 1. februar 1928 på Nørrebrogade 225 i København. Adressen blev senere omdøbt til Hyltebro 5. Her handlede man med forskellige former for træ, med hovedvægten på krydsfinér og møbelplader, som var de første træbaserede pladematerialer.
Med lager i det daværende Københavns periferi var det herfra oplagt at betjene kunder i København.
I 1976 købte Knud Rittig – 2. generation i Krydsfinér-Handelen A/S en grund i Rødovre. Her blev opført en isoleret og opvarmet lagerhal på 5000 m2, hvor vi også i dag har optimale konditioner til vort pladelager.
I 1984 overtog Carsten Rittig – 3. generation Krydsfinér-Handelen A/S.
I 2018 blevet virksomheden udvidet til at omfatte 7.000 m2.
I dag er Rødovre periferien af København, ligesom Nørrebro var det i 30’erne. Placeringen i dag ved motorvejen er perfekt i forhold til vore kunder, idet de også er flyttet ud af København.
Om os
Krydsfiner-Handelen A/S er en af Danmarks førende pladespecialister. Vi er en selvstændig og uafhængig pladegrossist med mange års erfaring inden for handel med træbaserede plader, som f.eks. krydsfinér, MDF-, møbel-, spån- og bordplader. Ligeledes har vi stor erfaring med salg af laminater og er lagerførende i et stort program fra Funder Max, samt komposit plader i akryl.
Vi har stor viden om træbaserede pladematerialer og sidder klar til at hjælpe med at løse mange forskellige opgaver. Vores lager i Rødovre er isoleret og klimastyret, for at sikre en optimal opbevaring af vores store sortiment af plader og døre, der på Sjæland leveres med egne vogne.